HomeNyhederOm osHundeneHundebillederHvalpekuld
Chessieracing.dk - Chessieracing's
jagt og familiehund
Anuke - in memoriam
Ifing
Corax
Cuilean
In memoriam
Anuke - in memoriam

 

DKCH Chessieracing's Anuke - in memoriam

 29-05-2003 - 14-06-2015


 I daglig tale kaldet Anuke, Nokke, Nokkedyr.... nå ja... kært barn har mange navne.

Anuke er født i maj 2003. Hun er fra Tayshas og vores første kuld.


Vi besluttede at beholde en tæve fra vores første kuld, da det var lidt af en satsning pga. pive problemer. Desuden skulle det være den første hund min kone Christina skulle træne fra bunden af.


Anuke var den eneste deadgrass hvalp i kuldet, men det var nu ikke det, der gjorde udfaldet. Hun havde nemlig den portion flabethed, vi ledte efter i en tæve og så kunne hun holde mund! At hun er deadgrass er bestemt ingen skade.

Da Anuke kom til verden, var Christina gravid og det passede så fint, at da Anuke havde mest brug for træning, startede Christina på barsel og kunne virkelig koncentrere sig om sin hund. Altså startede Christina med at hoppe, rulle og vralte sig frem ude på engen, så godt man kan, når man er gravid med tvillinger i 8.og 9. måned.


En tid efter, at pigerne var kommet til verden i november, var Christina kommet til kræfter. Og så startede hun igen med træningen, nu bare monteret med et monstrum af et køretøj; men trænet - det blev der og resultaterne er ikke udeblevet.

Et par C prøver er det blevet til, med  3. og  2. præmie. Desværre på 2004 maj træf kom Anuke i løbetid, så der smuttede en B prøve. Til gengæld var der mange ting, der kom på plads i den mellemliggende tid. Det fortæller den dummyprøve, vi var på lige efter, hvor Anuke - i øvrigt efter en ekstra finale - blev nr. 3 ud af i alt 22 hunde. Hun har to andenpræmier på B prøver i begynderklassen. Og en 3. pr. i åben klasse B.

Anuke har oplevet, at være med til at skyde en mår og en ilder i fælder for derefter et få lov til at slæbe lidt rundt på dem. 6 måneder gammel sagde hun dav til en friskskudt ræv - og så var der fire hunde her i huset, der bare samler en ræv op, som om man aldrig har lavet andet.


Lidt kragejagt kom hun med på da hun var mellem 1 og 2 år gammel. Jeg (Søren) valgte at tage hende med i skjulet et par gange. Første gang fik vi ingen fugle: jeg skød forbi to gange, men fik derved konstateret, at hun bare lå lige så stille ved siden af mig. Anden gang fik vi tre krager og en skade. Det var sjovt også selvom sådan en anskudt krage bliver ret sur, når man er hund og skal samle den op. Av av hvor den napper i overlæben, men far blev så glad, da jeg kom med den så skide være med det. Man er meget godt tilfreds, når man har lavet sit første kuld og man har en ung hund med i skjulet, hvor den forholder sig i ro samt tier stille og bare samler op.

Da jeg kom hjem efter jagt nr. to måtte Christina sande, at en Ches. vælger ejer efter om man kommer med på jagt, så jeg fik skældud for at have annekteret hendes hund.

Desuden begyndte hun i 2004 at komme med på opsamlinger. Hun markerer fint men især arbejder hun utroligt flot med efterapporteringerne, fra sin mor har hun arvet holdningen: intet brombærkrat er for tæt, alt skal afsøges.

På udstilling har Anuke fået flere førstepræmier og er ofte blevet placeret i sin klasse. I unghundeklassen på Fraugdegård udstillingen i sommeren 2004 fik hun også kritikken særdeles lovende; en kritik dommeren kan vælge at give i unghundeklassen, hvis han/hun mener, at hunden er til det, så det er jo godt nok.

Anuke fylder væsentligt mere end sin mor, men hun er stadig en væver hund med fantastiske bevægelser. Nu hvor Anuke er blevet lidt ældre - og har haft hvalpe - har hun sat sig godt rent fysisk og det er blevet til et par 1.pr. i brugshundeklasse på udstilling - og endda et CK.

Desuden har hun den uafhængighed, der gør, at hun kommer længere ud og er mere lydløs på arbejde, men - især hvis de andre hunde ikke kan finde markeringerne - kan hun godt komme med et viviviv, træerne gror jo ikke ind i himlen, derfor hun kommer nok ikke til at gå A prøver.

Tilgengæld er hun med på alle typer jagt, er Sørens førstevalg til hund på pürsch (for der er hun helt stille) og gør et godt arbejde på de store jagter på Egebjerggård. Hun markerer godt, men hendes største glæde er efterapporteringerne, hvor hun viser samme holdning som Taysha - intet brombærkrat er for tæt. Desuden går hun med stor fornøjelse og effektivitet med på drevet på Egebjerggård. Hun er også med på drivjagterne i det konsortie, Søren er med i.

Frem for alt har vi  med A kuldet fået lavet et kuld hvalpe, der er sunde og raske og har et rigtig dejligt temperament.

Anuke blev i 2006 mor til 7 dejlige hvalpe - vores C kuld - som har Oban som far. Vi glæder os meget til at følge deres udvikling, indtil videre har vi hørt, at det er nogle søde og arbejdsvillige hunde, som ejerne er glade for.


Opdatering nov 2006: Vi har fået testet Anuke's DNA for PRA genet ved Optigen test. Hun er bærer af PRA. Vi testede hende da vi fandt ud af at Taysha (Anuke's mor) var bærer.

Det betyder, at hun aldrig vil få sygdommen, men kan give den videre til sine hvalpe. Så længe hun kun bliver parret med hanner, der er testet som fri for PRA vil ingen af hendes hvalpe kunne udvikle sygdommen.


Både Oban, som Anuke blev parret med, og de to hanner Taysha har fået hvalpe med er testet fri for PRA

Dvs ingen af hvalpene fra Tayshas eller Anukes kuld vil blive syge af PRA.

Statistisk set vil ca halvdelen af hvalpene fra en parring mellem en bærer og en fri selv blive bærere. Vi vil meget gerne hjælpe og vejlede de af vores hvalpekøbere, der overvejer at bruge deres hund i avlen - vi anbefaler, at man får den testet (vi kan vejlede om hvordan man gør) eller vælger en hund, der er testet, at parre med (det vil vi også gerne hjælpe med at finde)

 

Christina skriver:

Nu vil jeg selv have lov til at fortælle videre:

Anuke er en dejlig hund, som elsker at samarbejde, selv om tingene nogen gange driller, men det er nu mest når jeg laver ged i'et. Men vi har flere og flere af de oplevelser som man bliver helt høj af, hvor hunden bare gør det man vil have den til - nogen gange virker det næsten som om hun kan læse tanker, så opmærksom er hun på mit kropssprog.

F.eks. i udstillingsringen, vi tog os endelig sammen omkring julen 2006 til at træne det der udstillingsnoget, og så blev det pludseligt sjovt! Kontakten var der bare og hun er meget mere "på".  Vi brugte klikkertræning (med god hjælp fra bogen "Click to win" af K. Pryor, den anbefales hermed ;o) ).

Hvilket er resulteret i, at Anuke ikke alene præsenterer sig ekstra flot når hun løber, men også selv stiller sig op, uden at jeg skal flytte rundt på hendes ben og alt det der - hun står der bare! Og er der noget der skal rettes, nå ja, så siger jeg "step step" og flytter mine fødder lidt - så stepper hun på fødderne; på samme måde har hun lært at "følge med" når jeg flytter min vægt, så jeg kan hjælpe hende til at stå med sin vægt rigtigt fordelt. Og bedst af alt: vi synes begge det er sjovt - hun logrer fra vi går i ringen til vi kommer ud!

På Officiel udstilling den 17/2 07 blev Anuke præmieret med 1pr, 1v. Hun præsenterede sig flot, og hendes front har sat sig godt, nu hvor hun er blevet lidt ældre.

På chestræffet i maj 2007 fik hun en 1. pr. 3. vinder med CK! På markprøven fik hun en 3. præmie, mest prga en fejlvurdering fra min side... kritikken var utrolig flot - god jagthund, godt ført, god kontakt med fører. Hunden arbejder flot men var uheldig på dagen, skrev dommeren.

Vi havde en fantastisk weekend den 18-19/8 07 på chestræffet: På udstillingen (officiel udstilling) fik Anuke 1. pr. 1. vinder med CK og Certifikat! Og på markprøven (B prøve) dagen efter fik hun 1.præmie i åben klasse! Det er skam ikke løgn, når vi siger at chesapeaken har bevaret sin status som dual hund...

I dec 07 fik Anuke så sit andet cert. på DRK juleudstilling. Det begynder at blive spændende.

Feb: 2008: På udstilling i Odense opnåede Anuke så at få sit sidste Cert. Hun kan nu kalde sig DKCH (Dansk udstillingschampion) Hun fik i øvrigt også CACIB og da hun blev BIR fik vi lov til at opleve at blive præsenteret i store ring. Det bedste var næsten at hun på trods af en meget lang dag stadig var en glad hund - hun løb smukt og svævende ind i store ring og stillede sig op på bedste vis, med logrende hale og glade ører - og det selv om vi havde stået i evigheder i forbedømmelsesringen og ventet.


Jan 2009: endnu en jagtsæson lakker mod enden. Jeg har fundet ud af at styre Anukes lydproblem - det er praktisk talt kun i bilen på vej til såter vi har lyd på, ellers er det meget begrænset ... kun hvis en anden hund ikke kan løse en opgave, eller det vælter ud med fasaner og jægeren ikke skyder (!) bliver hun dog stadig ... hørbar.

Vores samarbejde er ved at være toptunet - det er en fryd at gå med en erfaren jagthund, som kender opgaven ligesågodt som en selv.

Jeg har lært at stole på, at når Anuke viser mig at en fugl er ramt - så er den ramt, selv om jeg ikke synes det så sådan ud.

 


Hun markerer meget sikkert, hun opgiver aldrig jagten på en anskudt fugl, men hendes store force er stadig efterapporteringen. Også i år fik vi ros for arbejdet i drevet, hun går nærmest som en spaniel - og hun kommer over det hele.... på slyngeljagten rejste hun tre fasaner fra et krat hvor to labber og en ruhår allerede havde været igennem.

Først og fremmest nyder jeg vores samarbejde, der efterhånden er så indgroet, at det næsten føles magisk - når hunden bare gør det rigtige uden at man behøver at tænke over det - vi er kommet ud over stadiet, hvor jeg fører hund - vi samarbejder - side og side.

14-06-2015: Anukes forreste korsbånd i venstre side sprang, da hun hoppede op i sin kasse. Vi har derfor blæst jagt forbi i dag, for en fantastisk hund, som har givet så mange sjove og gode oplevelser. Flere tusinde styker vildt har hun samlet, vi har arbejdet, leget, jaget, hygget, sovet, frossent, svedt,  - levet sammen i lidt over 12 år. Hun blev født lige ned i mine hænder, og hun kom herfra i mine arme. Det første, det sidste og alt der i mellem var vi sammen om. Farvel min smukke.

HomeNyhederOm osHundeneHundebillederHvalpekuld